Jeg sad forleden og talte med en tidligere kollega – lad os kalde ham Lasse – som nu arbejder i en virksomhed, der ønsker at arbejde agilt. Lasse var godt frustreret, for planlægning og gennemførsel af forandringen var lagt ud til mellemlederne.
Det betød, at Lasses chef, som ikke rigtigt kunne se fidusen i agile, ikke havde gjort synderligt i den sag. Andre ledere havde sendt deres afdelinger til træning, og nogle var begyndt at arbejde på nye måder og få nye roller.
En ting er jo Lasses frustration med sin chefs langmodighed. Noget andet er, at virksomheden jo ikke bliver mere agil af at lægge det ud til frivillighed og gode intentioner hos mellemlederne.
Så her er 10 indsigelser mod at mellemlederen skal drive forandringer!
Mellemlederen har allerede et job:
- De har et slags fuldtidsjob, og opgaver med at drive en forandring kommer ofte nederst på to-do listen
- De har ofte ”noget” i klemme – ændret status, mandat, rolle/ansvar, opgaver
- De bliver målt på succes af driften, ikke forandringen
- Nogle er gode ledere og forandringsledere. Andre er bare ikke, så du får en ujævn indsats
- De har ikke altid det fulde billede, og ser ikke strategisk på forandringen
Du misser det centrale:
Forandringen får ikke en samlet kernefortælling og strategisk retning
Du får ikke tydeligt sponsorskab
Timingen kommer ikke til at passe sammen – for der er jo ikke en samlet plan
Større initiativer bliver ikke søsat – for det har mellemlederen ikke budget til
Feedback bliver sporadisk eller ikke eksisterende
Men skal I så gøre?
Nu ville det være rart men én hurtig ting I skal gøre. En silver bullet!
Men jeg kommer til at skuffe dig. Det er hårdt arbejde.
- I ledergruppen skal I enten sætte det på agendaen af jeres ledermøder, så I kontinuerligt får talt om, hvordan organisationen bliver påvirket, mål, planer og fremdrift. Eller I skal få hjælp fra en som kan planlægge med jer og få mobiliseret organisationen.
- I skal i ledergruppen tydeligt gøre jer til sponsorer for forandringen, og tale med mellemlederne om, hvad de skal og hvordan det skal ske. I skal kommunikere visionen, og tage dialogen om, hvad det betyder for organisationen, ændringer og succes.
- I kan sagtens sende jeres mellemledere på kursus i forandringsledelse. Men det ændrer reelt ikke noget ved de 10 indsigelser…